Business Central – Efterårs release

Microsoft kommer med en efterårs release, hvor bl.a. Business Central vil blive opdateret. Der kommer nogen rigtig gode opdateringer / tilpasninger, som vil gøre hverdagen nemmere for brugerne af Business Central. Vi har opsat nogen af de ændringer i punktform her:

1. Gemme filtreringsopsætning

Det bliver nu muligt at gemme ens filtrerings-opsætninger på brugerbasis. Det betyder bl.a. at hvis man har lavet en filtrering som man ofte anvender inde i Business Central, vil man nu kunne gemme denne.
Så man har altid mulighed for at finde tilbage til selv-samme filtrering, hurtig og nemt.

Business Central Fall release 2019

2. Opsætte egen menuoversigt

Som noget nyt, kan man opsætte sin egen menuoversigt. Du kan på enhver Business Central side, bogmærke siden og herefter kan du tilføje den til din navigations menu, ude på din personlige startside.

3. Redigere kolonne størrelse

Som en ny mindre detalje, kan man nu lave størrelsen om på kolonnerne inde i Business Central (Som du kender det fra Excel). Det betyder i visse omfange, at det hele bliver mere overskueligt.

4. Mulighed for at åbne flere faner samtidig

Business Central, tillader nu at åbne flere faner på en gang. Det gør at man nu kan arbejde med flere ting og dermed mere effektiv.

5. Mulighed for at have flere virksomheder åbent samtidig

Nu kan du have flere faner åbent på samme tid, med forskellige virksomheder. Dermed behøver du ikke afslutte den ene virksomhed, før du kan hoppe over til en anden.

Spørgsmål til ovenstående?

Bornerups Datacenter A/S er en Microsoft partner der hjælper virksomheder med ERP-løsninger, som i dette tilfælde er Dynamics 365 Business Central.

Vi står altid klar til at mødes og få en uforpligtende snak omkring jeres behov indenfor ERP-løsninger.

Kontakt os på 96 18 74 00 eller info@bornerup.dk